Rugbrød
Sidst opdateret:
lør. 27 dec. 2025 09:38:38 UTC
Dette er en rugbrødsopskrift kraftigt inspireret af Meyers Bageri.
Dag 1
Dej + kerner forberedes og hviler på køkkenbordet til dagen efter.
Ingrediensliste
- Lidt under 1dl vand
- 2dl surdej
- 10g gær
- 220g knækkede rugkerner
- 110g hørfrø
- 110g solsikkekerner
- 300g rugmel
- 20g salt
- 500mL vand
Fremgangsmåde
Gæren opløses i surdej+vand-blandingen. Rugmel tilsættes og der rører godt rundt.
Den kommer til at virke tør i det, det er ok. Bare det er en samlet klump. Læg den i noget
der kan komme låg på.
Rugkerner, hørfrø og solsikkekerner sættes i blød i de 500mL vand og 20g salt
tilsættes. Også låg på.
Dag 2
Rugbrødet bages.
Ingrediensliste
- 100g rugmel
- 1 tsk mørk sirup
- 1 lille spsk. maltmel.
Fremgangsmåde
I røreskålen smides sirup og rugmel ovenpå dejen. Kerner oveni. Der røres godt rundt til
massen bliver uniform.
Nu tilsættes 80g rugmel og der røres grundigt. Hvis massen bliver godt
tung og klistret er den færdig. Ellers tilsættes de sidste 20g.
Put i smørsmurt rugbrøgsform og lad hvile i 2-4 timer til det er hævet godt op.
Bag herefter i ca. 75 minutter til en kernetemperatur på 96°C er opnået.